En introduktion til GDPR-overholdelse

Retten til at gøre indsigelse i henhold til den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) er en grundlæggende rettighed, der er givet til enkeltpersoner til at gøre indsigelse mod behandlingen af ​​deres personoplysninger under visse omstændigheder. Denne ret er beskrevet i artikel 21 i GDPR og gælder for forskellige behandlingsaktiviteter, der er baseret på den dataansvarliges eller en tredjeparts legitime interesser.

Retten til at gøre indsigelse giver enkeltpersoner mulighed for at anfægte behandlingen af ​​deres personoplysninger, når de bruges til formål såsom direkte markedsføring, videnskabelig eller historisk forskning eller profilering. Hvis en person gør indsigelse mod behandlingen af ​​deres personoplysninger til disse formål, skal den dataansvarlige stoppe behandlingen af ​​oplysningerne, medmindre de kan påvise tvingende legitime grunde for behandlingen, der tilsidesætter den enkeltes interesser, rettigheder og friheder.

Ud over disse specifikke omstændigheder har enkeltpersoner også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af ​​deres personoplysninger uanset årsag. Dette omfatter situationer, hvor behandlingen er baseret på den dataansvarliges eller en tredjeparts legitime interesser, eller når den udføres i offentlighedens interesse eller under udøvelse af offentlig myndighed, som den dataansvarlige har.

Når en person udøver sin ret til at gøre indsigelse, skal den dataansvarlige informere vedkommende om sin ret og konsekvenserne af ikke at udøve den. Den registeransvarlige skal også sørge for mekanismer til, at enkeltpersoner nemt kan gøre indsigelse mod behandlingen af ​​deres personoplysninger, såsom gennem onlineformularer eller andre tilgængelige midler.

Retten til sletning i henhold til den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) er en grundlæggende rettighed tildelt enkeltpersoner. Det er også kendt som "retten til at blive glemt." Denne ret giver enkeltpersoner mulighed for at anmode om, at deres personlige data slettes fra en organisations optegnelser. Personlige data refererer til enhver information, der direkte eller indirekte kan identificere en person, såsom deres navn, adresse, e-mail eller IP-adresse.

Retten til sletning gælder under visse omstændigheder. For det første gælder det, når personoplysningerne ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de blev indsamlet. For eksempel, hvis en person lukker sin konto hos en onlineforhandler, kan de anmode om, at deres personlige data slettes, da de ikke længere er nødvendige for at levere tjenester.

For det andet gælder retten til sletning, når en person trækker sit samtykke til behandlingen af ​​sine data tilbage. Hvis en person oprindeligt gav samtykke til, at en organisation måtte behandle deres personoplysninger, men senere ændrer mening, har de ret til at anmode om, at deres data slettes.

For det tredje gælder retten til sletning, hvis personoplysningerne er blevet ulovligt behandlet. Hvis en organisation har indsamlet eller brugt persondata i strid med GDPR eller andre gældende love, har den enkelte ret til at anmode om sletning.

Når en person udøver sin ret til sletning, skal organisationen efterkomme anmodningen, medmindre der er juridiske eller andre tvingende grunde til at opbevare dataene. Organisationen skal tage rimelige skridt til at informere eventuelle tredjeparter, der har modtaget dataene, om den enkeltes anmodning om sletning. Dette sikrer, at personoplysningerne ikke viderebehandles eller videregives af andre organisationer.

Organisationer skal også tage rimelige skridt for at sikre, at personoplysningerne slettes fra deres egne systemer og registreringer. Dette omfatter sikker sletning af data og fjernelse af kopier eller sikkerhedskopier. Derudover skal organisationer give den enkelte en bekræftelse på, at data er blevet slettet, medmindre det ikke er muligt at gøre det. Hvis organisationen ikke er i stand til at opfylde anmodningen om sletning, skal de give den enkelte en forklaring på hvorfor.

Definitionen af ​​samtykke i henhold til den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) er, at det er enhver frit givet, specifik, informeret og utvetydig indikation af den registreredes ønsker, hvormed de ved en erklæring eller ved en klar bekræftende handling tilkendegiver samtykke til behandlingen af ​​personoplysninger vedrørende dem.

Det betyder, at samtykke skal gives frivilligt, uden nogen form for tvang eller pres. Det skal også være specifikt, hvilket betyder, at det skal gives til et eller flere bestemte formål. Den registrerede skal være fuldt informeret om behandlingen af ​​deres personoplysninger, herunder formålene med behandlingen og eventuelle konsekvenser.

Derudover skal samtykket være entydigt, hvilket betyder, at det skal være klart og let forståeligt. Det kan ikke udledes af tavshed, forhåndsafkrydsede felter eller inaktivitet. Samtykke skal gives gennem en klar bekræftende handling, såsom at sætte kryds i en boks eller klikke på en knap.

Den registrerede har også ret til at trække sit samtykke tilbage til enhver tid, og denne tilbagetrækning skal være lige så let som at give samtykke. Den dataansvarlige for personoplysningerne skal kunne påvise, at den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen af ​​sine personoplysninger.

I henhold til den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) er et databrud defineret som et "brud på sikkerheden, der fører til utilsigtet eller ulovlig ødelæggelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personlige data, der overføres, opbevares eller på anden måde behandles. ”

Det betyder, at et databrud opstår, når der er et brud på sikkerheden, der resulterer i uautoriseret adgang, ødelæggelse, ændring eller videregivelse af personlige data.

Eksempler på databrud omfatter hacking, malware, phishing og ransomware-angreb samt utilsigtet eller bevidst videregivelse af personlige data. Det kan også omfatte uautoriseret adgang til et system, tab af en bærbar computer eller anden enhed, der indeholder personlige data, eller utilsigtet videregivelse af personlige data.

Pseudonymisering, som defineret af den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), er processen med at erstatte personligt identificerbare oplysninger (PII) med kunstige identifikatorer eller pseudonymer. Denne proces bruges til at beskytte enkeltpersoners privatliv ved at forhindre direkte identifikation af enkeltpersoner fra dataene.

Pseudonymisering involverer transformation af personoplysninger på en sådan måde, at de ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af yderligere oplysninger. Disse yderligere oplysninger skal opbevares adskilt og underlagt tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke kan knyttes til en identificeret eller identificerbar fysisk person.

Formålet med pseudonymisering er at reducere de risici, der er forbundet med behandling af personoplysninger. Ved at erstatte PII med pseudonymer reduceres mængden af ​​personlige data, der er tilgængelige for enhver person, og derved minimeres den potentielle virkning af et databrud.

Pseudonymisering er også med til at sikre, at data kun bruges til det formål, hvortil de er indsamlet, og forhindrer dem i at blive brugt til utilsigtede eller uforenelige formål.