Hvordan verdens digitale giganter udrydder EU-valgdesinformation

Mens Den Europæiske Union forbereder sig til kommende valg, står den over for den skræmmende udfordring at sikre sine demokratiske processer mod de gennemgående trusler om desinformation og digital manipulation. Dets robuste svar, støttet af Digital Services Act (DSA), har været at udgive strenge nye retningslinjer til meget store online platforme (VLOP'er), der er designet til at forhindre usandheder i at blive virale.

DSA selv understreger ikke kun EU's forpligtelse til at beskytte valgintegritet, men danner også præcedens for, hvordan demokratier kan reagere på vor tids digitale udfordringer og sikre, at søjlerne for demokratisk engagement forbliver stærke og ukorrupte.

Problemet med desinformation

Desinformation i den digitale æra udgør en dyb trussel, ikke blot mod valgenes hellighed, men mod samfundets struktur og forretningsintegritet. Det udhuler offentlighedens tillid til institutioner, giver næring til politisk ustabilitet og kan føre til betydelig økonomisk skade og skade på omdømmet for virksomheder, der er fanget i krydsilden. Forretningspåvirkningen er særlig alvorlig; Des- og misinformation kan skævvride forbrugeradfærd, forstyrre markeder og føre til kostbar reguleringskontrol.

Nylige hændelser illustrerer de vidtrækkende konsekvenser af ukontrollerede digitale falskheder. For eksempel under det amerikanske præsidentvalg i 2016, udbredt der blev implementeret desinformationskampagner, der især involverede opdigtede nyhedshistorier, der blev delt på tværs af sociale medieplatforme for at påvirke vælgernes opfattelse. Den berygtede Cambridge Analytica skandale fremhævet, hvordan personlige data kan udnyttes til at påvirke vælgernes beslutninger, og demonstrere de digitale platformes potentiale til at påvirke politiske resultater. Så under COVID-19-pandemien førte falske nyheder om virussen og vacciner til folkesundhedskriser og forstyrrede indsatsbestræbelser i flere lande.

I dette flygtige landskab kæmper både virksomheder og regeringer med udfordringen med at skelne sandhed fra løgn, mens de stræber efter at opretholde et niveau af gennemsigtighed og pålidelighed i deres kommunikation. Hvis det ikke kontrolleres, truer online-falskheder ikke kun demokratiske processer, men kan også kompromittere det konkurrencemæssige landskab ved at underminere fair forretningspraksis og forbrugertillid.

EU's reguleringsmetode

Loven om digitale tjenester (DSA) repræsenterer EU's strategiske ramme for at regulere det digitale rum, med stor vægt på at bekæmpe mis- og desinformation og sikre demokratiske processer. Dette lovgivningsmæssige skridt er rettet mod VLOP'er, som er afgørende informationskanaler i valgtider.

EU's Digital Services Act definerer VLOP'er som de digitale tjenester, der når ud til mindst 45 millioner brugere inden for blokken, hvilket svarer til omkring 10% af befolkningen. Denne kategorisering er rettet mod de platforme, der har den bredeste rækkevidde og indflydelse, hvilket nødvendiggør strengere lovgivningsmæssigt tilsyn for at afbøde risici og virkninger af at sprede misinformation i stor skala. Ved at fokusere på disse platforme sikrer DSA, at de primære kilder til digitalt indhold og interaktion holdes til højere standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed.

DSA giver mandat til, at disse platforme implementerer mere strenge foranstaltninger til at administrere og moderere indhold, øge gennemsigtigheden omkring algoritmiske processer og sikre, at politisk annoncering er tydeligt mærket for at forhindre skjulte påvirkninger.

Nye regler under DSA, der specifikt er rettet mod at sikre valg, kræver, at disse platforme hurtigt adresserer trusler mod mis- og desinformation og er mere ansvarlige i deres praksis for indholdsmoderering. Platforme forventes også at give brugerne større kontrol over det indhold, de ser, hvilket potentielt begrænser spredningen af ​​falske nyheder.

VLOP'er skal sørge for, at eventuelle politiske annoncer på deres platforme og AI-deepfakes er tydeligt mærket. Og nedsæt dedikerede teams til at overvåge potentielle falske nyheder i nogle EU-lande. Algoritmer skal fremme forskelligt indhold, og der bør være nødprocesser på plads, når deepfakes af politiske ledere dukker op, sagde EU-kommissionen. Manglende overholdelse kan føre til bøder på op til 6 % af den globale årlige omsætning.

Thomas Richards, hovedsikkerhedskonsulent hos Synopsys Software Integrity Group, mener, at DSA kan reducere misinformation betydeligt, hvis den implementeres effektivt af VLOP'er.

"Hvis VLOP'erne kan implementere DSA-vejledningen godt, tror jeg, at udbredelsen af ​​misinformation vil falde. Det vil skabe et kat-og-mus-spil...men generelt tror jeg, at folk vil se mindre af det,” siger han til ISMS.online.

Adam Marrè, CISO hos Arctic Wolf, tilføjer, at DSA's fokus på gennemsigtighed og ansvarlighed fundamentalt kan ændre, hvordan misinformation håndteres.

"Retningslinjerne angiver robuste mekanismer for ansvarlighed ... Hvis den udføres effektivt, er denne stærke håndhævelsesmekanisme afgørende for at sikre, at platforme overholder deres forpligtelser og ansvar," siger han til ISMS.online.

Udfordringer og håndhævelse

Håndhævelse af DSA udgør adskillige praktiske udfordringer, især inden for detektion, nøjagtighed og skala. Den store mængde data, der administreres af VLOPs, nødvendiggør brugen af ​​automatiserede systemer, primært AI, til at overvåge og kontrollere misinformation. Men som Richards påpeger, "at identificere og fjerne indhold, med nøjagtighed, vil være den største hindring at overvinde." Tilliden til AI til detektion kan føre til unøjagtigheder og utilsigtet censur, hvilket potentielt tillader desinformation at slippe igennem eller omvendt uretmæssigt straffe legitimt indhold.

Desuden betyder den dynamiske karakter af desinformationstaktik, at så snart nye detektionsmetoder er udviklet, udtænker ondsindede aktører nye strategier for at omgå dem. Richards hævder, at de, der spreder desinformation, konstant udvikler teknikker til at "omgå eller narre detektionsmekanismerne til at tro, at indholdet ikke bør fjernes."

Hannah Baumgaertner, leder af efterretningsforskning hos Silobreaker, bemærker, at valg, der allerede finder sted i år i Taiwan, har været præget af desinformationskampagner

"Desuden vil den igangværende Rusland-relaterede Doppelganger-kampagne sandsynligvis dreje sit fokus mod Storbritannien," siger hun til ISMS.online.

Under Brexit-afstemningen oplevede forskellige platforme en stigning i vildledende artikler og manipulerede statistikker designet til at påvirke den offentlige mening. På samme måde er automatiserede bot-konti blevet brugt til at forstærke opsplittende indhold, der viser, hvordan desinformationsstrategier løbende forfines for at udnytte nye teknologiske fremskridt. Disse eksempler fremhæver den ubarmhjertige udvikling af fake news taktik, hvilket gør håndhævelse til en kompleks og dynamisk udfordring.

Bredere forretningsmæssige implikationer

Fremkomsten af ​​deepfakes og digitalt bedrag introducerer nye sårbarheder, som virksomheder skal forholde sig til i deres risikostyringsstrategier. Efterhånden som disse teknologier bliver mere sofistikerede, øges potentialet for misbrug til at manipulere offentlig opfattelse og skade omdømmets integritet.

Med udgangspunkt i de bredere principper, der er skitseret i DSA, kan virksomheder øge deres modstandsdygtighed ved at implementere strenge verifikationsprocesser og gennemsigtighedsforanstaltninger. Ved at integrere avancerede detektionsteknologier og etablere klare protokoller til håndtering af digitale trusler kan virksomheder bedre sikre sig mod destabiliserende virkninger af desinformation. Ved at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed kan virksomheder endvidere ikke kun overholde nye regler, men også opbygge tillid til deres interessenter og derved styrke deres markedsposition.

Indstilling af et globalt benchmark

DSA markerer en robust forpligtelse til at bekæmpe mis- og desinformation og sætter et globalt benchmark for, hvordan demokratier kan beskytte valgintegriteten i den digitale tidsalder. Ved at håndhæve strenge retningslinjer på store onlineplatforme sigter EU ikke kun på at mindske spredningen af ​​falsk information, men også på at styrke de grundlæggende principper for demokrati.

Disse bestræbelser er afgørende for at opretholde sundheden i den digitale økonomi, hvor tillid og gennemsigtighed spiller en central rolle. Når vi ser på fremtiden, vil den løbende tilpasning og håndhævelse af sådanne regler være nøglen til at bevare både demokratiske processer og integriteten af ​​den digitale markedsplads.

I denne sammenhæng står virksomheder over for deres egne kampe med deepfakes og digitalt bedrag. Disse teknologier udgør en alvorlig trussel mod virksomhedens integritet og sikkerhed, hvilket nødvendiggør robuste informationssikkerhedsstyringssystemer (ISMS) for at øge bevidstheden, etablere detektionsprotokoller og udvikle effektive hændelsesresponsstrategier. Efterhånden som deepfakes bliver mere sofistikerede, er det vigtigt at være på forkant med disse trusler for at opretholde virksomhedens drift og offentlig tillid.